Menu
KURV

Om Store

Hotel med historiske rødder


Hotel Phoenix’ historie går tilbage til slutningen af 1600-tallet, og bygningen har igennem årenes løb været brugt til mange forskellige ting. I de helt gamle dage fungerede bygningen på en måde også som hotel, idet de kongelige og adelige lod deres vigtige gæster bo her. Under Anden Verdenskrig blev bygningen overtaget af tyskerne, og efter krigen overtog de danske kommunister bygningen. Arp-Hansen Hotel Group købte bygningen i 1990, og året efter åbnede Hotel Phoenix, som vi kender det i dag. Det eksklusive Hotel Phoenix er indrettet i renæssance-stil inspireret af det franske slot Versailles og Louis XVI. Hotellet har 213 værelser, heraf 3 suiter og 4 Junior-suiter. Hotellet har endvidere to gode restauranter samt møde- og konferencefaciliteter, der kan rumme op til 110 mødedeltagere.

Hotel Phoenix – både til arbejde og fornøjelse

Hotel Phoenix er et oplagt valg, hvis du leder efter en eksklusiv hoteloplevelse. Hvad enten du er i København i arbejdsøjemed eller privat, sikrer vores personale på Hotel Phoenix dig en hoteloplevelse af høj kvalitet.